Væk fra Århus - åhåhåh...

Jeg er tilbage!

Altså blot nævnt som generel oplysning i det tilfælde, at der var nogen, der overhovedet nåede at undre sig over, hvor jeg var henne!?!

Jeg kan kort oplyse, at jeg lige måtte en arbejdssmuttur til Århus - det bragte en helvedes masse forberedelse med deraf følgende lange, lange dage "på pinden" med sig, og da Århus ligger langt fra mit daglige domicil, valgte jeg at køre derover allerede dagen før, jeg forventedes at troppe op til (åbenbart muy muy importante) morgenmøde i - ja, som nævnt - Århus et sted.

Det var sådan set ok.

Mødeaktiviteterne i Århus var i og for sig også ok.

Alt i sin skønneste orden. Indtil jeg endelig er færdig med møderne hen på eftermiddagen og kækt ringer til Kalundborg/Århus-færgerne for at sikre mig en plads til hjemturen - og så får den nedslående melding, at dét kan jeg godt glemme alt om! Det er jo helligdag i morgen, som damen venligt siger. Det fører åbenbart et mindre kaos på havnen og fuldt bookede færger med sig (indsæt her meget forundret Mokke-ansigt: fuldt bookede færger? Sejler folk virkelig så meget? Når nu vi har den der bro og motorveje på kryds og tværs? Normalt foretrækker jeg så langt at køre fremfor at sejle, men min destination for turen lå i det nordlige Sjælland, så der var denne gang en fordel i at nuppe en færge over...).

Nå, skidt nu med det - jeg kravler ind i bilen og belaver mig på en længere køretur. Men hey, solen skinner, musikken spiller, jeg er glad og opløftet efter dagens dont, som er gået over al forventing, jeg skal jo ikke nå noget osv.

Alt er fint.

Indtil trafikradioen afbryder musikken og oplyser mig om stort uheld på motorvejen v. Århus i sydgående retning netop dér, hvor jeg egentlig var på vej hen. Vejbanen er helt lukket og forventes først åbnet et par timer senere.

Suk. Nu presses det gode humør lidt, synes jeg, og jeg tager en dyb indånding og sætter i stedet retning mod Odden/Ebeltoft - det er godt nok besværligt at komme til Ebeltoft og alt det der, men nu vil jeg faktisk gerne snart have den der "aaaahh, jeg er på vej hjem"-følelse i maven.

Endelig fremme ved færgelejet oplyses jeg om, at en enkeltbillet koster 525,- kr. FEMHUNDREDEFEMOGTYVE?? Et kort øjeblik er jeg ved at blive spontannærig, men jeg minder mig selv om, at firmaet betaler, så jeg finder mig i den ublu prissætning og finder stille og roligt den anviste købane... blot for at konstatere, at der er tæt på en time til, at skidtet sejler.

Nu er jeg træt, sulten og faktisk lidt gnaven. Jeg synes, Århus stinker og vil bare væk og hjem og føler mig fanget.

Well, man dør jo ikke af ventetid, og langt om længe ankommer færgen da også, og vi gelejdes om bord. En gnist af sælsom forventing tændes i mig igen... Sjælland, nu kommer jeg!!

Men hvad sker der SÅ?

Jo, de der færgemænd mister fuldstændigt overblikket over, hvilke biler de har vinket af færgen og hvilke, der lige er kørt ombord, så de gør vilde fagter og insiterer på, at vi ombordkørende skal fortsætte ligeud og svinge til venstre - hvilket snart viser sig at være den direkte vej UD af færgen igen!!

Panikken banker i halsen på mig - hvad helvede er nu dét for noget - hvordan kommer jeg hurtigst muligt hen til påkørselsrampen igen - hvornår sejler skidtet - når jeg det?

Mig (og en håndfuld andre fejlanviste billister) laver mærkværdige (og sikkert også totalt ulovlige men - set i det store perspektiv - dødsens nødvendige) manøvrer dér på havneanlægget for at finde en smutvej tilbage til købanerne - det lykkes heldigvis - og som den absolut sidste får jeg hevet bagenden med indenbords, inden klappen lukkes bag mig.

Gisp!!

Hvor svært kan det lige være at komme væk fra Århus, egentlig?