Ømtålelig...

Jeg har været en tur i garagen for at fremdrage et par solvogne, så de kan stå klar til at indtage den der terasse*, som nogen måske har bemærket, at jeg er ved at få bygget...

Hvilket fik mig til at tænke på en episode, jeg havde med min nabo sidste sommer.

Det gik således for sig, at det var et dælens godt vejr, så jeg havde imprægneret mig i solfaktor 48, sat saftevand på køl og fundet noget letlæst lecture frem - altså var jeg klar til at indtage horisontal stilling på en af de førnævnte solvogne i baghaven.

Da jeg træder ud på græsset, viser det sig dog, at naboen til den ene side åbenbart har huset fuld af gæster til noget kräftorkalas, hvilket er svensk synonym for snapseindtagelse - riiigeligt med snapseindtagelse!

Nuvel, denne nabos hus ligger en anelse højere i terrænet end mit, så jeg ser jo straks, at jeg vil ligge til fuldstændig udstilling, hvis jeg lægger mig på solvognen (hvilket normalt ikke ville genere mig - det er jo min have, de kan glo, hvis de gider, "har jo ikke noget, de ikke har set før"-agtigt). Men altså - udsigten til 25 savlende (pga. snapsen, självklart!) svenskere er ikke lige det, jeg har i tankerne, så jeg trækker vognen om på den anden side af huset og lægger mig tilrette med alle de frodige herligheder i fridrift. Jeg falder naturligvis snart i en let døs...

Der ligger jeg så og skinner mælkehvid i sommersolen. Skønt. Lige indtil naboen på den anden side nu drejer om hjørnet, slår en skoggerlatter op og udbryder: "Va fan, Mie, tyckar du jeg tålar det bättre?"......

............!!

Ku' jeg andet end grine med ham og i øvrigt tage glad imod invitationen til grill på deres terasse samme aften???

*Sku' man luske et billede af dagens udvikling på terassefronten ind???