Kan det bare være vejret?

Jeg sprudler! Jow, intet mindre!!

Jeg sprudler af en nufunden energi, hverdagsglæde, initiativ - verden kan bare komme an, for jeg er klar til snart sagt hvadsomhelst. Og helst ligeNU, tak.

Men hvorfor? Nu har de sidste 6-7 måneder været op ad bakke - stort set - og med ét vender det hele! Jeg skal ikke bruge kræfter på at være glad og sende de rigtige signaler til min omverden. Jeg skal ikke kæmpe en kamp for at komme ud af sengen om morgenen, og det besværer mig ikke længere at fylde kalenderen med aftaler til alle mulige sider, for behovet for ene-tid er skrumpet ind, og i stedet nydes det gode selskab, når det viser sig.

Hvad er der sket? Det gode vejr, solskinnet og bøgens spæde grønne blade skal vel ikke have hele skylden for sådan et humørskifte? Eller skal det?

....æææh jo! Det skal det faktisk. Eller rettere: det får det hermed.

Det bliver for omsiggribende at gå i detaljer med alle de små ting, der i et skønsomt sammensurium har forårsaget forandringen, men jeg hilser mit normale glade jeg velkommen tilbage - livet er SÅ meget lettere, når jeg har dét til at "dække ryggen", som vi vist siger for tiden...

Og lad os i øvrigt SÅ komme i sving med sommeren!!