Mokken - en hyggeblogger...

Åååååhhhhh.... hvor er det altså skæppeskønt!

Bølgerne går højt i det ganske blogland (vist nok pt. højest hos Liselotte, hvis ytringer om det omstridte emne akkumulerer kommentarer og divergerende meninger i hobetal) og jeg har f e r i e, så jeg har rent faktisk mulighed for at følge med i udviklingen sådan næsten up front...

Diskussionen er interessant, synes jeg - for sådan en sprognørd som mig selv er det herligt at se de skarpe skribenter sætte argumenterne på spidsen og ærgerligt at kunne konstatere, at tøzerne bag idéen "Tøseblogger Dinner - en ode til eksistensen som tøsemedie" slet, slet ikke magter trinene i den dans, de selv har budt op til. Det er synd og skam...

Det er begrebet "tøseblogger", der anfægtes. Man - deriblandt mig selv, sagde hunden - har udbedt sig en definition fra seminarets ankerkvinder, men det er ikke lykkedes at få dem i tale i en forståelig tone, og man sidder tilbage med en fornemmelse af at blive fejet af banen og stemplet som komplet idiot fremfor opfordret til at deltage og give sit besyv med - hvad det besyv så end måtte bestå af. Igen kan man ærgre sig, for emnet som sådan kunne faktisk være et interessant debatoplæg, for så vidt det var blevet præsenteret og forvaltet på anden vis...

Nuvel.

Jagten på definitionen fortsætter.

Alternativer til det, for mange, negativt ladede "tøseblogger" er kommet på banen. "Hverdagsblogger" er blevet foreslået (var det acq<, der nævnte det et eller andet sted? UPDATE 11/04/06: Jeg er blevet opmærksom på, at det egentlig var Henriette, der bragte hverdagsbloggeren på skærmen) - men det blev end ikke noteret af bagmændene, for det ville jo med ét slag hive tæppet væk under deres kønsopdelte idégrundlag. Ærgerligt...

Mange nægter at lade sig kategorisere og trækker i kampuniformen for at understrege deres ikke-tilhørsforhold. Det forstår jeg. Jeg er heldigvis ikke blevet koblet til tøsebloggerslænget nogle steder (så vidt vides!). Dertil er jeg ganske sikkert for ukendt, for anonym, for kedelig og for tilbagelænet. Men debatten i sig selv har da gjort, at jeg (endnu en gang) har overvejet, hvorfor, hvordan og for hvem jeg blogger.

Det er meget simpelt: for mig er det den perfekte måde at holde venner, bekendte, tidligere kolleger, et par indviede familiemedlemmer og andet godtfolk opdateret på mit liv og levned i de perioder, hvor jeg ikke lige har tid til at holde kontakten på den daglige basis, jeg ellers ville foretrække. Så når jeg skriver, skriver jeg for dem. Efterhånden som der er kommet "faste" læsere/kommentatorer på min blog, skriver jeg da også henvendt til dem osv. osv.

Jeg har set min blog kaldet "hyggelig" i flere sammenhænge, og er det sådan, jeg fremstår, så kan jeg kun være tilfreds - for jeg blogger for hyggens skyld...

Ergo døber jeg mig selv: hyggeblogger (og ordet er mit!! Tror jeg....).