Har jeg fået ånder, mon?
Hmmmmmmmm!!
Dét er edderman'me mærkeligt! Nu har jeg tænkt, grublet og spekuleret over det hele dagen, og jeg kan ikke komme frem til nogen rationel forklaring.... slet, slet ikke!
Altså, historien er som følger:
Da jeg stod op i morges, skulle jeg som alle andre morgener som det allerførste på toilettet (for meget information?!), så dér indfinder jeg mig og vil smække røven i sædet, so to speak. MEN... til min store overraskelse ligger der en druknet kæmpestor hveps og svømmer rundt i vandet, da jeg løfter toiletbrædtet!!!
Hvor mærkeligt er dét lige!? Tænk lige over det en gang, gør! Hvordan er den havnet der?
1. Jeg har ikke myrdet nogen hveps og så efterfølgende smidt den i kummen - dén løsning er derfor udelukket!
2. Låget var nede, så den må altså være placeret der, før det blev slået ned... Ja? Men!?! Men hey! Jeg har jo altså ikke placeret den der, og sandsynligheden for, at den lige nåede at luske sig indenfor, inden låget blev smækket i....arj, hvor minimal mon den lige er?
3. Der har ikke været nogen ud over mig selv i træhytten, siden omtalte toiletkumme blev anvendt sidst! Har naturligvis gennemgået hoben af folk med nøgle til mit hjem og er nået frem til, at det ville være usandsynligt at begynde at forestille sig, at enten genboen eller snedkeren har været forbi og plante et hvepselig i mit toilet... Trods alt for mærkeligt!
Meget, meget mærkeligt - jeg kan kun drage den konklusion, at mit hus må være beboet af ånder, som har det taget det sure ansvar på sig at udrydde insekter på matriklen.
Kan vel defineres som en venligsindet ånd i så fald - for så vidt man ikke er hveps, altså - så åndemaning vurderes ikke påkrævet!
Og ja, jeg spekulerer videre...


11 Kommentarer:
Jeg forstår ikke vinklen i dit indlæg. En ting er at den er landet i dit lokum..og er død..men overvej lige perspektivet i at den IKKE havde været dør jf. din første oplysning om at smække røven på brættet...
Ja, JEG siger ikke mere...
L :-o
Nu er det MIG, der er bekymret, Mie... Har du haft meget ondt i maven på det sidste? Svært ved at sove? Føles arbejdet uoverkommeligt? Har du hjertebanken (på den dårlige måde)? Jeg foreslår orlov. - Med fokus på det, der virkelig beTYder noget for dig, ikke og [indsæt selv lang overpædagogisk og omsorgsfuld smøre] Det dér kan umuligt være sundt! ;-)
Den er kommet ind sammen med dit brænde, men hvordan den er kommet i toilettet, tja - jeg er spændt på fortsættelsen ;-)
Så den israelsk ud????
Og du ku' ikke sådan ... eh ... ha' spist en hveps, så den er havnet der på dén måde?
Nej?
Herhjemme ville sværet være oplagt: der er to kanidater - enten katten eller ungen på 3 år :-) Jeg finder jævnligt "legetøjsmus" i kummen :-(
Mange hilsner
Pernille
@Betty: Bwahahahaha! Dén mulighed var slet ikke faldet mig ind! *Griner stadig*
Jeg gik bort fra teorien igen - ingen mennesker har så dårlig fordøjelse ...
På den anden side, har Mie jo ikke svaret på om det kunne være en mulighed. Hm.
For mig at se, er en hveps i lokummet lige så slemt som en rotte samme sted. Og dét har jeg oplevet. Bvadr!
Ok - lad mig opsummere:
Én bekymrer sig om faren for et gedigent stik i røven - og jeg må tilstå, at jeg bifalder bekymringen!
En anden mener, jeg er syg og vist bør snakke med nogen om det - men hey! Folk er så skide overfladiske og siger nok bare "okay", når jeg fremfører mine problemer!!! Well...
Det kunne være en israels dykkerhveps, forslår andre.... Nej?
Jeg har hverken barn eller kat, så den mulighed er på forhånd udelukket...
Endelig er der vist almen interesse for indhold af fæscis i træhytten.... Til jer kan jeg blot sige: interesant tese dér, virkelig interessant :o))
@Mie: Jeg har skrevet om det før, og jeg gør det gerne igen: Overfladiskhed er grumt! JEG vil naturligvis altid lytte til dig, Mie! :-D Hvad var det lige, du sagde, du bekymrede dig over denne gang...?
Jamen jeg tilslutter mig lyttekoret....
Men helt ærlig darling..du kommer altså til at bidrage med mere end hvepse i endetarmshøjde. Du ER vist problemfri?
Nej ?
L :-) *G*
Send en kommentar
<< Home