Hey, hva sker der egentlig hos Mokken?

Jajajaaaa.... long time, blablabla.....

Update kort version
Torsdag: Der sker ikke en skid.

Fredag: Bliver nødt til at møde på arbejde trods planlagt hjemmearbejdsdag pga. mødeindkaldelse sent torsdag eftermiddag ang. ½ times møde fredag formiddag. Suk. Kompensation: forlader arbejdsplads omkring middagstid. Byggemøde med snedker(e) ang. terasseprojekt. Sushi med genbo. Tidligt i seng.

Lørdag: Tidligt op, afgang mod Home Town Midtsjælland. Gymnastikopvisning m. niece som optrædende. Gåsesteg hos forældre. Tidligt i seng.

Søndag: Tidligt op, morgenmad med familie. Afgang mod hovedstaden, sen brunch samt lang gåtur med veninder, levering af bog/billeder til anden veninde, afgang mod træhytten. Telefonsamtale med tredie veninde. Tidligt i seng.

Update udvidet version
Torsdag: Der sker ikke en skid. Dagen reddes af hyggeligt øldrikkende samvær med to tidligere kolleger, der giver fyldig opdatering af forholdene på tidligere arbejdsplads. Føler mig bekræftet i, at det var det rigtige valg at søge væk derfra.

Fredag: Møder overskudsagtig på arbejdet og formår vist at fremstå både fleksibel, kompetent og vidende over for ny chef.
Belønner mig selv for outstanding performance og går tidligt hjem.
På vejen gør jeg stop i Amager Sushi, hvor et par søde, søde japsere fremstiller Mokkens aftendinér.
I ventetiden kommer jeg til at ose lidt rundt i nærliggende lingeri, hvor ekspeditricen kun irriterer mig en lillebitte smule og faktisk giver indtryk af at vide, hvad hun har med at gøre. Jeg prøver lige lidt forskelligt, når nu jeg er der. Ekspeditricen insisterer på at overbevise mig om, at min hidtil anvendte bh-størrelse ikke er rigtig. Går modvilligt med til at prøve den der blondesag med G-skål (G???????????), som hun triumferende rækker ind bag forhænget til prøverummet. Pis os!... Skidtet sidder som støbt på brystværnet. Suk! G??

Mokken - nu medbringende egen faldskærm!?

Forlader butikken et par tusind kroner fattigere (hey! Alt var 25% nedsat - det SKAL man da udnytte, ikk?!!).
Når hjem til træhytten lige nøjagtig i tide til aftalt byggemøde med snedkeren ang. udfærdigelse af to stk. terasser samt inddækning af tagudhæng med indbyggede facadespots. Yes!! Ser frem til træterasser på hver side af huset på henholdsvis 30 kvm. og 15 kvm. Den ene med sol dagen lang, den anden med udsigt til solnedgang. Nøøørjjj... lad det blive sommer.
Genbo ankommer til aftalt sushi-indtagning og drøftelse af den generelle verdens- samt terassesituation.

Lørdag: Tidligt op og afgang med Home Town Midtsjælland, hvor årets traditionsrige gymnastikopvisning finder sted. Det er som altid en tur ned af mindernes sti - hvorend jeg ser hen, møder jeg velkendte ansigter. Min gamle folkeskole ligner stort set sig selv på nær de nyligt tilføjede bygninger på den gamle boldplads; selv lugten er den samme. Der render et hav af småunger rundt, og i deres ansigter genkender jeg træk fra gamle venner og bekendte. Det er en meget mærkelig oplevelse.
I køen på vej ind i hallen støder jeg på tidligere klassekammerat og chokeres over, hvor skånselsløst livet har markeret sine livtag med hende. Grå og trist i huden, hvor hun dengang var lækker koreanerbrun med smukke tindrende øjne. De ligger i dag dybt i øjenhulerne, kinderne er indsunke, et gebis har erstattet perlerækken af små, hvide tænder, hørelsen understøttes af høreapperater, hun ryster på hænderne og kan ikke holde øjenkontakten. Jeg ved det godt. Kender jo historien. Har løbende fået opdateringer via min mor, der arbejder sammen med hendes mor. Så sørgerligt. Så galt gik det. I 9. klasse kom hun i "dårligt selskab", som hun ikke formåede at vriste sig ud af. Uddannelse blev det aldrig til. Derimod blev et voldeligt parforhold, druk, hårde stoffer og kampen for overlevelse i et benhårdt miljø hverdag for hende. I dag er hun måske kommet ud på den anden side. I hvert fald har hun nu kontakt til den søn, hun fik for 10-12 år siden, og som hun hurtigt måtte overlade til sin mors varetægt, da hun ikke selv magtede at tilbyde ham et godt og trygt liv. Hun er mærket for livet. Jeg er stadig chokeret. Jeg har ikke set hende i 16 år. I halvdelen af vores liv var vi tæt forbundne og så hinanden hver dag - år ud, år ind. Så gik vi hver vores vej i livet...
Vel placeret på klapstol i hallen rejser vi os for indmarch og fanehejsning. Det er egentlig så rørende. Vi klapper og vinker til "vores" unger på gulvet. Dér er min niece, dér et par gode venners tøser, dér naboens knægt. Det er hyggeligt, trygt og ååååh så genkendeligt. En anden tidligere klassekammerat får fra gulvet øje på mig og vinker entusiatisk. Der står hun og holder sin lille søn i hånden. Den tredie i rækken. Hendes ægtemand er leder for holdet ved siden af. Hun er hjemmegående husmor og glad for det. Hun er vist i noget genskoling, efter en genstridig arbejdsskade tvang hende til at kvitte konditorfaget, som hun ellers var så glad for og entusiatisk engang fik både guld og sølv i. Hun er vist tilfreds i sit liv. Jeg tror, hun må kede sig. Tænker, at jeg selv ville gøre det, hvis jeg var hende. Kunne jeg mon det? Gå hjemme med tre unger og en mand, der arbejder hårdt og bruger store dele af sin fritid som frivillig i idræts- og spejderklubben? Jeg ved det ikke. Tror det ikke.
Så der i den nybyggede hal ved den lille skole sidder vi tre kvinder høj - alle tre i vores bedste alder med fælles minder og så vidt forskellige liv. Narkomanen, husmoderen, akademikeren. Faktisk udgør vi 1/3 af klassens elever fra dengang. Så forskelligt kan udfaldet af ellers nogenlunde samme udgangspunkt åbenbart ende med at være.
Jeg går derfra med blandende følelser; den mest markante dog en dybfølt glæde over at være dér, hvor jeg er og over at have taget de valg, jeg har.

Søndag: Morgenmad med familien. Afgang til København for at opfylde aftale med gamle gymnasieveninder - i dag bedsteveninder - om brunch på Skovriderkroen. Brunchen er dyr og lever ikke op til forventningerne, men selskabet er upåklageligt, og hyggen til at skære igennem. Jeg får forsinket og overraskende fødselsdagsgave. Skønne blomster og lækker taske. Mine veninder har upåklagelig smag. Vi slutter af med gåtur på Fortet og køretur tilbage til byen. Når lige at smutte forbi tidligere kollega - i dag bedsteveninde - på vejen hjem for at aflevere bog og Israel-billeder til hende. Vi sludrer om løst og fast, opdateres på sidste nyt siden sidst (dvs. 1½ uge!). En time går hurtigt. Drøner over broen hjem til træhytten, hvor vasketøj og almen klargøring til krævende kommende uge indledes. Sætter mig til computeren og surfer lidt favoritblogge, betaler et par regninger, tjekker mail. Ringer til tredie bedsteveninde og sludrer lidt med hende. En time går hurtigt.

Klikker på "Publish Post", hænger vasketøj op, tjekker mail, går i seng.

...