Stop dog kryptikken, kvinde...

Hm! Har lige gennemlæst et par af mine seneste indlæg. Smækfulde af insinuationer og uklare formuleringer. Sikke en gang søben rundt og famlen efter sammenhæng, for pokker da, uld i spyttet og i bund og grund vel totalt uforståeligt...

Så: Ny strategi (uden alliancer....bvaarrhahahahaaa....nej?!) må være at kaste rent mel af posen, lade skidtet sejle fra spædekalven, flå koen af isen og så ellers bare lade skovlen være den skovl, den nu engang er.

Fra "Det kan man da ikke"

• "Yderligere skal jeg lige huske at smutte forbi et byggemarked og købe flyttekasser..."

Det handler såmænd om, at vi gør det! Vi gør det sgu, Niller og mig! Vi flytter sammen! Sådan rigtigt, lissom voksne mennesker, der er i sådan nogle rigtige parforhold, hvor der er fælles hverdag, tøjvask, skærmydsler, sex, kedsomhed, ansvar, økonomi og alt det der. Men altså - flyttekasserne er kun første spæde skridt. Der er mange, mange praktiske ting, der lige skal falde i hak, når nu vi bor 140 km. fra hinanden, og Niels har en datter, job og forhåbentligt fremtidigt studie at tænke med ind i planen. Men altså - engang i løbet af sommeren/sensommeren fordobles indbyggertallet i træhytten...

• "Og jeg skal have lagt en holdbar strategi ift. at få smidt et par overflødige kilo. Fordi det nok er meget smart. Sådan rent strategisk, ikk..."

Akja, den egentlige pointe bag en såden ligegyldig information skal findes i... at jeg gerne vil tabe mig ;-) Hvorfor det nu er gået hen og blevet opprioriteret på to-do-listen, når nu jeg egentlig går og har det helt igennem fantastisk med mig selv og min krop (bedre end nogensinde før, afslappet og tilpas, glad og afbalanceret...fantastisk fornemmelse, I skulle tage og prøve det!), er jo selvfølgelig fordi....dadaaaaa... at hvis jeg nu skulle gå hen og gerne ville have et barn på et eller andet tidspunkt, så gør jeg klogt i at lette mig for lidt kilo, da det vil være en overdreven belastning at udsætte min skrøbelige ryg mm. for, som det ser ud nu. Så der drosles ned så småt...

Fra "Nogle dage" (samlet indlæg)
Well, dén arrigskabsudgydelse kom såmænd på bagsmækken af, at Niels' eks-kone igen igen formåede at interferere på vores weekendplaner ved at stable et decideret dramashow af dimensioner på benene. Der er jo et barn involveret, og dét er et heftigt pressionsmiddel at have i baghånden - og det bliver brugt! Sørgerligt, men sandt. Niels forsøger at manøvrere; jeg har lagt ansvaret for at få det stoppet helt og aldeles i hans ringhjørne, for det er dér, det hører til, og prøver så ellers at forholde mig tilbagetrukket og nogenlunde i ro. Så nej, jeg fik ikke slået tænderne ud på nogen, om end det nok kløede lidt i næverne (de verbale, naturligvis!). Jeg distancerer mig fra det og prøver til stadighed at mærke efter og reagere, når det bliver for broget for mig. Det er ikke min kamp, men det bliver det jo uværgerligt indirekte - og jeg har konsekvenser på første parkét, når vi ender med at holde weekend hver for sig! Så må jeg undvære (eller affinde mig), og dét er hårdt og pissehamrende-ude-af-dimensioner-irriterende, for pokker da!
Problematikken kort: Hvor skal barnet holde weekend? Niels (og Mie) siger naturligvis Sverige, eks siger Danmark, eks truer Niels på samværet med hans datter, Niels ender med at gå med til weekend i Danmark = Mie holder weekend i Danmark sammen med Niels og barnet den ene dag og tager alene til Sverige den anden dag.

Og vinderen er???

Men bare rolig - en helt klar og urokkelig løsning på problemet er under opsejling. Vi har snakket det hele igennem. Der er fuld konsensus mellem Niels og mig; problemet ligger uden for os, og tidshorisonten for, hvor længe vi befinder os i denne uholdbare og udefinerede situation er i dén grad rykket tæt på denne weekend. Der jo aldrig noget, der er så skidt, vel...

Nå, nok om det...

Var det til at forstå??