Så går uuuungdom til dans...

....aaahhhhh midsommer!

Det bliver ikke skønnere, og en aften som i aftes var sguda lige til at tude over, så lækker var den. Vejret og så'n, tænker jeg - stemningen, lissom.

Jeg fik ikke set bål. Til gengæld fik jeg sludret og sladret med en bedsteveninde, og dét var der sådan set flammer og gnister nok i for mig - vi grinte og fnidrede, vendte hurtigt hverdagens småproblemer, kastede en enkelt hurtigtbikset analyse af de der mænd på bordet, fnes som skolepiger over oplevede sommerkys med kriller og bobler i mave hoved til følge.

Da jeg kørte hjem i adstadigt tempo over Øresundsbroen havde jeg Københavns skyline i den nedgående sol i bakspejlet. Dét syn kan gøre mig helt nostalgisk på kanten af det rørstrømske. Det rammer et eller andet i mig.

For nedrullede vinduer sneglede jeg mig gennem det skånske, efterhånden så velkendte, landskab hjem til træhytten, hvor naboerne fejrede deres svenske midsommertraditioner og havde humøret på det absolutte maksimum.

Med duften af sommer og sol og mosekonens bryg over engene i næsen syntes alting ligetil og ukompliceret lige dér.

Tonerne af 60'er-klassikere fra festen ved siden af lagde baggrunden, da jeg åbnede en kold øl og satte mig en stund på terrassetrappen med skoven foran mig. Sommertusmørket sneg sig ind på den og gjorde skyggerne lange og lidt uhyggelige. Men natteskoven skræmmer mig ikke. Jeg ved godt, at det er min fantasi, der får mig til at se elge så store som storebæltsfærger og kutteklædte hættemand dernede i krattet. Det er fjollet. Jeg ved det godt. Men det får gåsehuden frem på armene, og også dét er der en salig fryd i.

Jeg tænkte lidt på det, jeg savnede i går - og dét, jeg glæder mig til. Forventningen vejer tungest. Det er godt. Sådan skal det være... Balance i tingene, ro i sjælen...

Jeg elsker midsommeren...

PS: jeg har helt glemt at fortælle....katten har nappet en enkelt mus, fortærret den i mit åsyn og naturligvis modtaget ros i rigelige mængder for bedriften. Den ER jo ansat til jagt! :-)