Goodbye My Lover...

...
Goodbye my friend
You have been the one
You have been the one for me
...

Måske skulle jeg have tænkt mig om alle de mange gange, jeg med forvrænget stemme parodierede og hånede kastratsangeren bag ovenstående ord...

Har sagt farvel til en kæreste, en ven og en dejlig mand i dag...

En mand, der fik lov at fylde i mine tanker og handlinger. En mand, der fik muligheden for at kigge mig "under huden", men som afstod. Muligheden for fri adgang til mit hjerte og min tillid blev ikke misbrugt - den blev helt enkelt ikke udnyttet...

Jeg er ikke sur, jeg er ikke ked af det, jeg hader ikke mænd. Jeg føler mig såret og til dels uretfærdigt behandlet men ser ingen tegn på varige mén...

Det gør mig melankolsk, og som en anden Sisyfos står jeg lige nu på bakkens top og klør mig undrende i håret, mens jeg spekulerer på, hvordan pokker stenen endnu en gang slap fra mig??

Endnu en gang må jeg ned og hente den, oparbejde overskuddet til at opbygge noget stærkt og holdbart. Endnu en gang må jeg sætte mig selv i spil, komme ind i kampen, put on a happy smile og komme videre ud over stepperne.

Men først skal jeg åbenbart lige passere start igen og betale prisen i livets lotteri...

Forbereder mig på tid til at sunde mig - estimerer, at jeg er på banen igen om to-tre års tid eller der omkring...