http://www.jackjohnsonmusic.com/ Mokken rokker: Goodbye My Lover...

17 marts, 2006

Goodbye My Lover...

...
Goodbye my friend
You have been the one
You have been the one for me
...

Måske skulle jeg have tænkt mig om alle de mange gange, jeg med forvrænget stemme parodierede og hånede kastratsangeren bag ovenstående ord...

Har sagt farvel til en kæreste, en ven og en dejlig mand i dag...

En mand, der fik lov at fylde i mine tanker og handlinger. En mand, der fik muligheden for at kigge mig "under huden", men som afstod. Muligheden for fri adgang til mit hjerte og min tillid blev ikke misbrugt - den blev helt enkelt ikke udnyttet...

Jeg er ikke sur, jeg er ikke ked af det, jeg hader ikke mænd. Jeg føler mig såret og til dels uretfærdigt behandlet men ser ingen tegn på varige mén...

Det gør mig melankolsk, og som en anden Sisyfos står jeg lige nu på bakkens top og klør mig undrende i håret, mens jeg spekulerer på, hvordan pokker stenen endnu en gang slap fra mig??

Endnu en gang må jeg ned og hente den, oparbejde overskuddet til at opbygge noget stærkt og holdbart. Endnu en gang må jeg sætte mig selv i spil, komme ind i kampen, put on a happy smile og komme videre ud over stepperne.

Men først skal jeg åbenbart lige passere start igen og betale prisen i livets lotteri...

Forbereder mig på tid til at sunde mig - estimerer, at jeg er på banen igen om to-tre års tid eller der omkring...

9 Kommentarer:

Kl. 19:28, Blogger AD sagde...

Uh - hvor jeg kender det.

Men nej nej, Mie. Ikke to-tre års ventetid.

Lev i nuet. Lov mig det!

Ved det er en kunst at holde sit hjerte åbent gang på gang men jo mere åbent det er, jo mere tiltrækker man mænd. Bare min egen lille hjemmestrikkede filosofi, baseret på MANGE års erfaring i den branche!

Så op på hesten
Ud til festen

Eller så'en noget

 
Kl. 21:04, Anonymous Anonym sagde...

Åååh ja - den kærlighed kan dælme volde sine problemer og kvaler - men når alt kommer til alt, falder vi sq i fadet igen på et eller andet tidspunkt, og vover pelsen én gang mere!

 
Kl. 23:10, Anonymous Anonym sagde...

No way....to år er for længe....tre er alt for længe...

Reperationsbajer er vejen frem du....

Elsker dig for evigt...

L :-)

 
Kl. 01:49, Blogger Lommen sagde...

Selv når du er såret, er du cool... :-) Han er sgu for dum, han, der har afskrevet dig, Mie! Men de andre har ret: Brug ikke 2-3 år på at komme op på hesten igen.

Bedste tanker.

 
Kl. 14:27, Blogger Mie sagde...

Hva snakker I om?? 2-3 år er sguda en halvering af tidligere tiders rekuperationstid....

;-)

 
Kl. 10:42, Blogger Anonyme Andersen sagde...

Øv. Men det plejer jo at være sådan, at når man ikke leder efter det, er det der pludseligt ... Kan du ikke bruge til noget lige nu, det ved jeg godt.

Jeg er med på en rep.bajer - projektet mislykkedes :-(

 
Kl. 10:42, Blogger Anonyme Andersen sagde...

P.S. Flot nyt profilbillede og nye briller dér :-D

 
Kl. 22:36, Blogger Mie sagde...

@Betty: Sagde du bajsere? Hvornår? Og godt spot af nye briller dér :D

 
Kl. 08:06, Anonymous Anonym sagde...

Betty og blogejer: I nævner tid og sted....gerne inden for de næste par uger!! Ellers er jeg nemlig på ferie igen igen.....hæ hæ....

Som jeg sagde i går, Great one, så traf du det rigtige valg!

C :o)

 

Send en kommentar

<< Home