Mokken hälsar på Skogens Kung...

På min daglige vej til arbejdet kører jeg langs Söderåsen, hvor det vrimler med de hersens "pas på elg"-vejskilte alle steder.



I min spæde opstart i det skånske tog jeg dem meget alvorligt og forventede at bumpe ind i en elg til enhver tid...

Det skete aldrig! Ikke en eneste gang i de 2½ år, jeg har gjort landevejene hinsidan usikre, har jeg set så meget som snerten af en (skide) elg nogen steder. Har faktisk følt mig lidt snydt...

Lige indtil i morges!

Kommer kørende i mine egne tanker igennem Nackarpsdalen, og lige pludselig står der sådan en djævel i vejkanten og ser mig lidt ubeslutsom/dum ud. Stor som et hus er den! Intet mindre. Altså et lille svensk træhus, ikk - nok nærmere noget i retning af en lille friggebod, men hey! Stor var den altså! Frygtindgydende stor.

Den virrer lidt med de latterligt små ører, kigger irriteret på mig, som var jeg en skabagtig flue på dens snude, og så vender den ellers om og daffer lisså dvask tilbage ind i skoven, hvor den nok var kommet fra, mens den ligeglad vifter lidt med den sørgerlige undskyldning af en hale, sådan en er udstyret med...

Mokken totalt løssluppen i "the great outbacks", huh!!?!