Rapport fra jobland...

Tilbage på job! Ikke så meget palaver dér... Er trådt ind i en decideret konsulent-stilling og har denne første uge i mit nye job været ca. 1 time sammenlagt på arbejdsplads. Resten af tiden (og mere til *grrrr*) har jeg været hos "kunden".

Mærkeligt. Meget, meget mærkeligt.

Spekulerer på, om jeg kan vænne mig til tanken. Ikke at have en fast plads, et tilhørsforhold. At være en vare, der skal....nåja... levere varen. Altid. Hele tiden.

Ser mig selv lave liste med plusser og minusser. Lige nu er der mange punkter under minus. Kun ét placeres i plus-kolonnen. Det er et job=indtægt. Det er sguda nok ikke nok til at veje tungest, vel?!

Jeg har givet mig selv tre måneder. Til den tid skal jeg enten være ualmindeligt tilfreds - eller jeg skal væk! I en fart tilmed.

Nå skide være med det.

I morgen er det fredag, så er det weekend. Og så har jeg fødselsdag og får gæster og kan sove længe og glemme for en stund, at livet lige tildrager mig en sten i skoen, der gnaver og irriterer.