http://www.jackjohnsonmusic.com/ Mokken rokker: Omvendt manøvre...

14 juli, 2006

Omvendt manøvre...

Mens Morfar vælger at smårevse sine ukommenterende læsere, vil jeg gå i den anden grøft og rose i stedet (fik du dén, Ulla?.... ros, ros, ros - du ved ;-)...!

Jeg har nemlig gennem den senere tid af lidt dunkle årsager haft en lille usynlig tæller kørende - og den tæller og tæller, den lille djævel. Sådan rundt regnet og kort fortalt tæller den små 150 faste læsere. På gode dage har antallet af besøgende peaket på 300 hits.

Det er altså mange! Jeg er helt og aldeles forbløffet! Eller - det vil sige - det er jeg jo så ikke mere; jeg er kommet mig over chokket, ikk! Men altså... jeg gik jo og troede, at jeg "bare" skrev for en god håndfuld af udvalgte venner, bekendte og familiemedlemmer. Jeg kunne aflede af kommentarboksen og diverse blogruller hist og pist i bloglandet, at der nok var et par udefrakommende læsere også - men helt ærligt... jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at læserskaren ville være så omfattende!

Det er skønt! Det er da helt igennem sjovt, at så mange finder mine skriblerier værd at læse - hvis de altså overhovedet læser dem, man ved det jo ikke! Alle og enhver er velkommen - og alle og enhver er velkommen til at efterlade en kommentar eller lade være!

HEY! Jeg ææææælsker kommentarer; sådan skal det jo ikke forstås, vel! Jeg forbløffes til stadighed over, at mine tanker og hverdagshændelser kan afstedkomme så mange positive, opbyggelige, gennemtænkte, velovervejede, sjove, kærlige, undrende, afdækkende kommentarer, og det er med sand fryd, at jeg læser hver og en af dem mere end én gang og forsøger at give et nogenlunde fyldestgørende svar tilbage.

Mine kommentarbokse fyldes af kommentarer fra en del faste læsere, gamle kendinge om I vil, men af og til falder der en ny rotte i fælden. Det er sjovt. Nye vinkler er spændende og giver et løft - og det er dejligt at få respons af enhver art... Også de lidt mere kradsbørstige, som kræver, at jeg tager stilling til tingene. Jeg kan lide spændet mellem det helt igennem hyggelige og omsorgsfulde og det spændstigt provokerende.

Jeg kan lide det hele... Jeg kan lide tanken om, at der er nogle, der bare læser med og måske tager et smil eller en lille grubler med fra min matrikel (eller ryster på hovedet og tænker "jjjeeeeezzzz, blondine, maaaand!" - nok også en mulighed!) - og jeg kan lide besyvet, som nogle af jer giver med på vejen.

Så tak af hjertet til jer alle - og stor ros :)

Og en rigtig, rigtig god weekend i øvrigt...

6 Kommentarer:

Kl. 17:24, Anonymous Anonym sagde...

tak selv - og ros i lige måde.. eller noget :)

Personligt synes jeg det er SÅ hyggeligt når jeg kan se at der er en svensk IP adresse der har været inde over :)

 
Kl. 20:44, Anonymous Anonym sagde...

Også returroser herfra - jeg hygger mig meget med de kommentarer, der kommer på min blog. Og bestemt med at læse og kommentere på din blog Mie :-)

 
Kl. 22:26, Blogger Anonyme Andersen sagde...

*ggg* Kan ik' lade været med at trække på smilebåndet over, at der "kun" kom 2 (nu 3) kommentarer på indlægget, meeen det er jo også weekend, og hvad skal man sige, andet end velbekomme og selv tak?
God weekend og god ferie, du ved, hvordan det skal nydes :-)

 
Kl. 01:20, Anonymous Anonym sagde...

Kommentarstrømmen vil forblive lind fra den lysegrønne! Ser du, der kommenteres nemlig kun, når blogkvaliteten fordrer det ...

 
Kl. 18:23, Anonymous Anonym sagde...

Ha - ha! Du er en dejlig Mokke ;-)
God ferie.

 
Kl. 17:31, Blogger Ulla sagde...

Jeps, fangede den fluks. Og selvfølgelig skal du have en kommentar, når du nu ikke direkte beder om den. :-)

 

Send en kommentar

<< Home