Sådan kan man også bruge en mandag aften...

Der er mørkt her på kanten af de skånske skove. Rigtig mørkt.

Og det gør det faktisk ikke mindre mørkt, når man kommer halvsent hjem og kan konstatere, at der på mystisk vis står et vindue åbent i naboens hus, som man har en tjans med at kigge lidt efter, mens hun har taget ophold under sydligere himmelstrøg, hvorfor man finder en nøgle frem og låser sig ind for at tjekke op på det. Når man så bemærker, at hoveddøren ikke er låst, at der er smadret en rude i altandøren og endnu en i et vindue i stuen...ja, så bliver der faktisk med ét uhyggeligt meget mørkt omkring én!

Det kan undre mig nu her bagefter, at jeg overhovedet turde gå ind i det tomme, mørke hus og tjekke indbruddets omfang. Men det gjorde jeg altså og kunne heldigvis hurtigt se, at det tilsyneladende kun drejer sig om netop de knuste ruder...

Hvad gør en klog kvinde i sådan et tilfælde? Hun ringer efter en mand, naturligvis! Og i dette tilfælde blev det min gode, skånske snedker og ven, som fik et katastrofeopkald. Jeg spurgte ham, hvad jeg skulle gøre, hvortil han svarede, at jeg skulle vente et kvarter, til han kunne være på pletten med et par nye stykker glas, lidt silikone og gaffatape. Med i dealen var så, at jeg skulle holde lommelygten...

Så dér befandt jeg mig lige pludselig i sne til knæene i naboens have med en lygte i hånden småsludrende med verdens hyggeligste mand, mens han lige klarede de par småproblemer med ruderne, opdaterede mig på sit liv og levned og i tilgift fyrede en række småperverse jokes af - meget hyggeligt de mærkværdige omstændigheder taget i betragtning.

Og jeg, der troede, at jeg bare skulle stene til lidt Vinter OL på denne helt almindelige mandag aften!!